Vi er ude i al slags vejr efter skole! Det er vigtigt at børnene har tøj og fodtøj med, som passer til vejret, og at der er nok skiftetøj med.
Det må forventes, at børnenes tøj bliver godt beskidt og lugter af bål hver dag. Vi samles hver dag omkring et let måltid eller frugt efter skoletid. Under denne samling aftales eftermiddagens aktiviteter. Vi tilbyder voksenstyrede aktiviteter flere gange om ugen, men da en del af børnene har lange ”arbejdsdage”, lægger vi vægt på, at der i FRI er mulighed for at slappe af stille og roligt uden krav om, at børnene skal lave bestemte aktiviteter. Ud fra de bærende værdier på skolen arbejder vi målrettet på at udvikle børnenes sociale forståelse for sig selv og de andre børn gennem nærvær og interesse for det enkelte barn. FRI skal være et trygt sted at komme både for børn, forældre og personale, og alle skal føle glæde ved at være her. Ligesom på skolen lægger vi vægt på et godt forældresamarbejde og en god og ordentlig omgangstone, så alle kan opleve en høj grad af trivsel.
Praktisk information
- Personalet følger busbørnene til bussen kl. 13.50, 14.50 og 15.50 (mandag også kl. 12.50)
- Vi bruger ikke ressourcer på at lede efter børnene, når de skal hentes, og da vi er fordelt på et stort område, må der afsættes god tid til at hente børn i FRI
- Lad mobiltelefonen blive i lommen, når I henter jeres børn – de har glædet sig til at se jer, og fortjener jeres fulde opmærksomhed
- Når I henter jeres børn, bedes I hjælpe dem med at få ryddet op efter sig selv, så oprydningen ikke hænger på personalet
- Forældre er altid velkomne til at blive lidt, når I henter jeres børn. Dette er en god mulighed for at deltage i jeres børns hverdag, og for at få en snak med personalet om jeres børns trivsel i FRI.
- Husk at sige til en voksen, at I henter jeres børn, så vi ikke leder forgæves efter allerede afhentede børn.
- Husk at give besked til personalet, hvis I laver ændringer i aftalerne. Dette kan gøres ved personlig kontakt eller på sms på tlf. 29 21 14 44