• Skolen modtager et mindre grundbeløb til specialundervisning, tolærertimer og holddeling for elever med behov for mindre end 9 timers støtte.
• Skolen samarbejder med PPR i Kalundborg omkring elever med særlige behov. Skolen kan sammen med forældrene søge SU-Styrelsen om tilskud for et kalenderår ad gangen til indsatsen for elever med behov for støtte mere end 9 timer om ugen. Tilskuddet fra SU-Styrelsen tilhører ikke den enkelte elev, men skal sammen med skolens pulje til almindelig specialundervisning bruges til pædagogiske indsatser, der kommer de elever til gode, som har genereret støtten. Udformning af ansøgninger om støtte det kommende kalenderår påbegyndes allerede i foråret for kommende kalenderår, idet ansøgningerne skal nå at behandles af PPR i Kalundborg, som skal godkende ansøgningerne senest d. 5. september.
