Handleplaner

Kost- og sundhedspolitik

På vores friskole er det en vigtig del af hverdagen, at børnene lever sundt. Det betyder bl.a.:

Bevægelse hver dag plus almindelig idrætsundervisning

Perioder med ro til fordybelse

Sund mad i form af fornuftige madpakker og frugt samt undervisning i ernæring og hjemkundskab.Vi indkøber så vidt muligt økologiske madvarer og opfordrer forældrene til at give børnene sund mad og fornuftige drikkevarer med i skole. Vi vil ikke have at eleverne har slik, sodavand, energidrik, chips etc. med i skole. Til fødselsdage må man gerne dele kage eller slik ud, men deles der ud til andre særlige lejligheder forventes noget sundt.

En god omgangstone og en omsorgsfuld behandling af alle

Opmærksomhed på at passe på miljøet omkring os, bl.a. via affaldssortering

Eller kort sagt, så mener vi, at trivsel hænger sammen med det hele menneske;

Det fysiske (bevægelse/ motion og sund kost)

Det sociale (at være aktiv del af et fællesskab)

Det psykiske (at trives med sig selv og andre).

Skole og hjem samarbejder tæt om disse sider.T-model (Trivselsmodel)Fra januar 2010 har vi i fællesskab udviklet en model, som vi kalder T-modellen. Det er en tydeliggørelse af det, som vi allerede gør og en styrkelse af det, som vi har fundet vigtigt for trivsel og undervisning.Værdigrundlag

Bregninge Bjergsted Friskoles værdigrundlag Bregninge Bjergsted Friskole tager udgangspunkt i idéen om det hele menneske. Vores skole bygger på høj faglighed, social ansvarlighed, personlig udvikling og livsduelighed. Gennem disse værdier og et skoleforløb, der bygger på de mange intelligenser, giver det i et tæt samarbejde med forældrene børnene forudsætninger for at blive hele mennesker. Skolens mål er at skabe betingelser for menneskelig opblomstring individuelt og i fællesskab. Bregninge Bjergsted Friskole tilbyder undervisning fra 0.-9.klasse og har desuden fritidstilbud. Skolens fundament er demokrati, etik, tolerance og miljøbevidsthed samt de alment kristne værdier. Skolen er uafhængig og uden tilknytning til politiske og religiøse bevægelser og organisationer. Bregninge Bjergsted Friskole er en aktiv og levende del af lokalsamfundet. 

Anerkendende klasseledelse:

God klasseledelse betyder, at læreren er den professionelle leder, der ud fra sin viden om psykologi, pædagogik og socialisering etablerer det tilstrækkelige og nødvendige læringsrum.

Klasseledelse sigter bredt på at sikre et godt arbejdsklima for alle elever.

Gennem organisering, samværsregler og rutiner skal læreren hjælpe eleverne til at få en overskuelig og tryg skolegang med plads til udfordringer.

Rent praktisk betyder det, at vi fastsætter regler for, at læreren overfor eleverne styrer: 

  • Vi arbejder med tre niveauer for arbejdsro i klassen: Helt stille (f.eks. ved gennemgang eller læsning), stille samarbejdssnak (f.eks. ved makker- eller gruppearbejde) samt samtale. Det tydeliggøres på forskellige måder overfor eleverne i de forskellige klasser/ grupper, hvilket niveau for ro, der forventes i de forskellige arbejdssituationer. 
  • Kommunikationen i klasserummet: Tonen er respektfuld til og om hinanden. Alle skal lære at se og høre hinanden og anerkende/respektere hinanden.
  • Empati. Her menes evnen til at opfatte, tolke og forstå andres følelser. Læreren skal forsøge at være empatisk overfor eleverne og derigennem hjælpe eleverne til at udvikle empati. Lærerens professionelle rolle gør, at læreren stræber efter det, som gavner eleven, og ikke lader sig styre af egne behov og følelser. Derved bliver læreren en rollemodel for eleverne, og de føler sig anerkendt/mødt/forstået, hvilket igen gør det lettere for dem at vise det hensyn, som er nødvendigt i en gruppe. Eleverne skal lære at tage hensyn til gruppen, da undervisningen foregår i en gruppe.
  • Ansvar. Læreren er ansvarlig for gennemførelse af undervisningen og for elevernes muligheder for indlæring og trivsel. Eleverne er ansvarlige for at lytte på læreren og være undervisningsparate. Forældre og elever er sammen ansvarlige for, at børnene får dækket søvnbehov, sund kost, motion, at tasken er pakket og lektierne lavet.
  • Konflikthåndtering. Læreren er ansvarlig for at løse de konflikter, som opstår i klassen, sammen med eleverne. Det kan ske via klassemøder, fælles samtaler, individuelle samtaler, forældreinddragelse, forebyggelse af mobning, etc. Det er vigtigt, at eleverne lærer, hvordan konflikter kan løses, så de efterhånden selv får redskaberne.

Mere konkret foregår det sådan:

  • Hvis en elev forstyrrer og ikke viser gruppen hensyn, beder læreren ham/hende om at stoppe dette. Hvis det ikke er muligt, sendes eleven på kontoret og hjemmet får besked.
  • Konflikter skal løses. Hvis eleverne ikke kan løse dem selv, skal de bede en voksen om hjælp.
  • Mobning tolereres ikke. Begyndende mobning skal standses ved fælles indsats (se evt. skolens mobbepolitik).
  • Lektier skrives altid på tavlen (og evt. i ugebrevet). Eleverne skriver det ned i lektiebogen.
  • Manglende lektier fortælles til læreren i starten af timen. Læreren skriver det ned og meddeler jævnligt forældrene, når lektierne ikke passes.
  • Møbler og inventar passes på, dvs. ingen skriver eller beskadiger dette. Ved skader kommer eleverne selv og meddeler det, så der kan tages hånd om det.
  • Orden: Når klassen forlades om eftermiddagen, skal bordene ryddes og vaskes af, stolene sættes op, gulvet skal fejes, skraldespanden tømmes, der skal luftes ud, blomster vandes etc. Klasselæreren fordeler opgaverne til eleverne på tur. Eleverne er ansvarlige for at opfylde pligterne. Læreren er ansvarlig for, at de har redskaberne til det. Læreren sørger for, at lyset er slukket og vinduerne lukket og aflåser lokalet.

Regler for hele skolen:        Respekter hinanden      Tolerer forskellighed      Tag hånd om hinanden Praktiske regler – for at passe på fællesskabet:Ø      Vi taler pænt til hinandenØ      Eleverne skal være undervisningsparate i timerne, dvs. ingen mobil i undervisningen (se i øvrigt mobilregler på skolens opslagstavle), ikke tyggegummi i timerne, ører og øjne frieØ      Mooncars benyttes kun i skolegården, man må ikke gå udenfor lågen, cykler bruges kun på cykelbanen, rulleskøjter kræver hjelm, håndleds- og albuebeskyttereØ      Sneboldkampe er kun på bagerste fodboldbane og cykelbanenØ      Ved vanskelige konflikter: Hent altid en voksen  Vi benytter følgende pædagogiske metoder:Vi møder børnene anerkendende, udnytter forskellighed på en positiv måde, giver mulighed for at alle kan rykke fagligt uanset standpunkt ved at differentiere, hvor det er muligt og tage mest muligt hensyn til læringsstile, sørger for faste rammer af hensyn til tryghed. Tydelig klasseledelse i alle klasser. Udover de rent faglige områder arbejder vi med børnenes ansvarlighed, empati og selvværd via tydelig kommunikation, rollemodeller og samarbejde på alle niveauer.  Fysiske rammer ude og inde:Vi har masser af plads ude og inde og hjælper hinanden med at holde det ordentligt og rent. I frikvartererne må alle børn være overalt udenfor på skolens område, dvs. ikke udenfor lågen og ikke på den lille vej til børnehaven. I timerne er eleverne i klasseværelserne og ind imellem i faglokaler, grupperum og gang (som bruges som grupperum). Rummene forlades i ryddelig stand. Elever, som ikke kan rummes i undervisningen på grund af deres adfærd, kommer på kontoret, dvs. ingen spilder deres tid på gangen, men sættes til at arbejde selvstændigt efter en samtale. Ansvar for trivsel:Bestyrelsen: Bestyrelsen har det øverste ansvar for skolen arbejde med elevernes trivsel, men har uddelegeret forvaltningen af dette ansvar til skolelederen.Skolelederen: Skolelederen har det øverste, daglige ansvar for trivsel. Han/hun skal sørge for vejledning i form af regler og som rollemodel. Hvis noget ikke fungerer, skal han/hun handle på det.Lærerne: Læreren er rollemodel for eleverne og skal huske på det, så snart han/hun træder ind på skolen og ikke mindst, når han/hun træder ind i en klasse. Lærerens person påvirker ved humør, holdning, kropssprog og indstilling. Læreren skal sørge for, at den professionelle rolle bevirker, at stemningen er god og svarer til vores værdier. Desuden skal læreren via klasseledelse sørge for, at elevernes undervisningsmiljø er i orden. Derudover har lærerne ansvar for tæt kontakt med forældrene.FRI: De voksne i FRI har ansvar for, at de som rollemodeller påvirker miljøet omkring børnene i positiv retning, så leg og samvær foregår i god stemning og fremmer fællesskab. Ved konflikter har de voksne ansvar for at gribe ind og lære børnene at være med til at undgå/løse konflikter.Elever: Eleverne har ansvar for at være gode kammerater og elever, som lytter til de voksne.Forældre: Forældrene har ansvar for at sende børnene undervisningsparate i skole, dvs. at de er udhvilede, at de har fået morgenmad, har madpakke med, lektierne er i orden, og at de er indstillede på, at få noget godt ud af skoledagen socialt og fagligt. Forældrene har ansvar for tæt kontakt med lærerne. Undervisningsmiljø/arbejdsmiljøVi skal bl.a. ud fra ovenstående sikre, at både elevernes og ansattes undervisningsmiljø og arbejdsmiljø er i orden. Vi kan få en masse inspiration på dcum.dk, især for elevernes vedkommende og på ftf.dk og at.dk/REGLER/Love, etc. for lærere og så skal vi huske at se det hele i en større sammenhæng, altså få familie-, fritids- og arbejdsliv til at hænge sammen. Tillidsmand og sikkerhedsrepræsentant deltager i brancheforeningens netværk om stress på arbejdspladser – derfra kan vi forhåbentlig også få indspark. Der arbejdes løbende med APV. Målet med T-modellen Målet med T-modellen er fokus på sammenhængen mellem god trivsel og vellykket undervisning. Som fri skole skal vi mindst opfylde Folkeskolens mål. Fagligt følger vi de samme del- og slutmål. Måden kan vi selv bestemme. Vi vælger at arbejde med tydelige rammer og fast struktur, klar klasseledelse, de samme værdier på hele skolen, hensyntagen til sammensætningen i de enkelte klasser, differentiering, hvor det er muligt, hensyn til læringsstile, hvor det er muligt, klare krav til arbejde og lektier, positive forventninger til hinanden som samarbejdspartnere, empati i højsæde, forudsigelighed i hverdagens opbygning, anerkendelse af hinanden og fokus på gode relationer alle imellem og positivt samvær. Læreren er den voksne og har som sådan ansvar for at være en tydelig voksenautoritet uden at være autoritær. Læreren skal opbygge et tillidsforhold til eleverne for at opnå positive relationer. Det smitter af på børnenes relationer. Læreren fremhæver det, som eleverne gør godt og rigtigt. Læreren er en tydelig og struktureret leder. Denne lærerrolle bevirker, at eleverne bliver trygge og kan koncentrere sig om indlæring og gode sociale relationer. Når man arbejder med mennesker, kan man ikke sætte alt i kasser og forvente, at alt følger en nøje plan. Men man kan lette samvær og undervisningssituationer ved at skabe klare rammer, god stemning og høje forventninger. Det arbejder vi henimod med denne model. Det vil forhåbentlig mærkes på endnu bedre samarbejde, tydeligere kommunikation, refleksion på alle niveauer og synlig ledelse af skolen samlet og af grupperne hver især. På denne måde skulle vi ofte kunne forebygge problemer i stedet for at løse dem og via et godt undervisningsmiljø nå længere fagligt som gruppe og som enkeltindivid.    Bregninge Bjergsted Friskoles antimobbepolitikVi accepterer ikke mobning, hverken aktiv eller passiv. Derfor er vi alle opmærksomme på mobning og griber ind, så snart der er behov for det. Vores antimobbepolitik tager udgangspunkt i vores værdigrundlag, som siger: Bregninge Bjergsted Friskole tager udgangspunkt i idéen om det hele menneske. Vores skole bygger på høj faglighed, social ansvarlighed, personlig udvikling og livsduelighed. Gennem disse værdier og et skoleforløb, der bygger på de mange intelligenser, giver det i et tæt samarbejde med forældrene børnene forudsætninger for at blive hele mennesker. Skolens mål er at skabe betingelser for menneskelig opblomstring individuelt og i fællesskab. Bregninge Bjergsted Friskole tilbyder undervisning fra 0.-9.klasse og har desuden fritidstilbud. Skolens fundament er demokrati, etik, tolerance og miljøbevidsthed samt de alment kristne værdier. Skolen er uafhængig og uden tilknytning til politiske og religiøse bevægelser og organisationer. Bregninge Bjergsted Friskole er en aktiv og levende del af lokalsamfundet. Når man vælger at blive ansat eller have sit barn på vores skole, så forventer vi, at man kan gå ind for dette værdigrundlag, som jo i høj grad handler om, hvordan vi behandler hinanden; 

  • Vi er ansvarlige for hinanden
  • Vi skal give hinanden plads til udvikling, faglig, socialt og menneskeligt
  • Vi skal hjælpe hinanden til fællesskab og give rum til individualitet
  • Vi fungerer demokratisk, har etiske normer, frihed og støtter os op af de kristne værdier

 Hvordan når vi så disse værdier i hverdagen? Vi er enige om i bestyrelsen og blandt ansatte, at vi ikke kan sætte en fast procedure op, at sådan og sådan gør vi ang. mobning. Det handler i høj grad om empati, om at kende børnene godt, om at samarbejde tæt med forældrene, om tillid, …, men vi forstår også, at det er vigtigt at have redskaberne i orden til alle de forskellige situationer, som opstår på en skole. Derfor forsøger vi fortsat at udvikle og forbedre vores redskaber, som bl.a. er: 

  • Klassemøder
  • Drama mod mobning
  • Børnevenner (minder om skytsengle, som DCUM kalder det)
  • Taktil rygmassage
  • Den gode (eller varme) stol
  • Akut indgriben
  • Værdisætning bl.a. i elevrådet
  • Forum, hvor eleverne kan tage alt op for hele skolen

 Klasserne arbejder med mindst to former for antimobbeøvelser hvert år. Alle lærerne mødes to gange dagligt, hvor der er mulighed for at drøfte evt. mobningsproblemer og måder at gribe det an på. Desuden tages det jævnligt op på både elevrådsmøder og lærermøder. Problemer synliggøres, så alle kan handle på dem i fællesskab. Hverken aktiv eller passiv mobning må accepteres. Alle – både børn og voksne – er ansvarlige for, at der ikke finder mobning sted. Hvis nogen opdager en spirende mobning, så inddrages elever, lærere, skoleleder og forældre, så det stoppes. Denne enkle procedure skal alle på skolen kende til. Kontaktlærer og skoleleder beslutter så, hvilke redskaber der passer bedst ind i situationen.  Sorgplan –         i tilfælde af dødsfald eller andre alvorlige krisesituationer blandt børnene, forældrene eller andre tæt på. Når skolen bliver opmærksom på et dødsfald eller andet alvorligt, så følges nedenstående med mindre situationen lægger op til andet: –         Kontaktlæreren/skolelederen tager kontakt til familien og får rede på situationen, for at kunne hjælpe familien efter behov og kunne informere klassekammerater og forældre om det skete.-         Skolelederen informerer de øvrige ansatte på skolen, hvorefter børnene samles for at blive informeret. Den klasse, som rammes, får brev med hjem. Hvis det er en elev, der er død, får alle børn brev med hjem.-         Kontaktlæreren/skolelederen tager hånd om tilbud om professionel hjælp til familien via PPR. Familien høres, hvordan den ønsker kontakten til skolen. Der laves en aftale.-         Kontaktlæreren taler med den berørte klasse og evt. andre kammerater. De skal tilbydes enkeltsamtaler derudover, så de kan få hjælp til at bearbejde sorgen. Hvis skolen får som opgave at formidle budskab om dødsfald, er det skolens opgave at tage følgende med i betragtning: –         Formidleren af budskabet skal være en, som eleven stoler på/har tillid til.-         Før man formidler budskabet, skal man have informationer nok til at kunne besvare spørgsmål om hvordan og hvornår dødsfaldet er sket.-         Efter at eleven har fået beskeden, så skal læreren være der for eleven, til eleven kan blive fulgt hjem eller til familie.-         Eleven informeres om, at klassen får besked om det skete.-         Den samme lærer kontakter eleven dagen efter og derefter efter ønske dagligt. Ang. begravelse høres familien, om/hvordan der ønskes deltagelse fra skolens side. Evt. kan der arrangeres en mindehøjtidelighed for eleverne på skolen, indeholdende mindeord, oplæsning af digt, sang og musik. Flaget kan hejses på halv. Evt. presse bedes om ikke at deltage. De ansatte superviserer hinanden, så ingen står alene med ansvar/sorg. Under hele processen er omsorg, åbenhed, empati og opmærksomhed det essentielle for at kunne støtte de berørte.  Oktober 2006 Kommunikationspolitik Intern kommunikation: 

  • Mulighed for henvendelse på kontoret i skolens åbningstid. Derudover på ForældreIntra og telefon
  • Ugebrev ud til alle klasser på hjemmesiden senest søndag (klasselærere)
  • FRI-personale informationer til skoleleder, som sender informationer ud til FRI-forældre på mail (skoleleder)
  • Aktuelle informationer på hjemmesidens opslagstavle (skoleleder)
  • Opdatering af hjemmeside (webmaster)
  • Aktuelle meddelelser ud på ForældreIntra (lærere og skoleleder). Interne mails bekræftes eller besvares inden for senest 7 dage – oftest hurtigere. Nogle lærere og forældre har desuden efter aftale sms-kontakt.
  • Referater fra lærermøder føres af souschef, lægges på Intra (souschef)
  • Dagsorden og referat fra teammøder føres i teambog før/efter hvert møde hver 14. dag (lærere). Bogen opbevares på lærerværelset, hvor øvrige teams og skoleleder har adgang til den
  • Dagsorden til bestyrelsesmøder udarbejdes af forretningsudvalget i bestyrelsen senest i uge før mødet og lægges på Intra (formand for best.)
  • Bestyrelsesformand og skoleleder holder møde mindst en gang om måneden
  • Referater fra bestyrelsesmøder føres af skoleleder/næstformand, mailes til alle i bestyrelsen og opbevares underskrevet af kasserer. Beslutningsreferat lægges på hjemmesiden
  • Lærerrepræsentanten i bestyrelsen sørger for direkte kommunikation på bestyrelsesmødet mellem ansatte og bestyrelse
  • Bestyrelsesudvalgs dagsordener og referater lægges på Intra (skoleleder)
  • Tilsynsførende besøger skolen og holder sig orienteret via hjemmesiden og kontakt med skoleleder. Tilsynsførende giver tilbagemelding efter besøg til skoleleder og bestyrelsesformand og skriver en tilsynsrapport, som fremlægges på generalforsamlingen og lægges på hjemmesiden
  • Forældrekredsens tilsyn består af den eksterne tilsynsførendes tilsyn plus det tilsyn, som beskrives i bestyrelsens forretningsorden. Tilsynet kommunikeres til skoleleder, som kommunikerer det videre til bestyrelsen
  • Hvis forældre ønsker at deltage i undervisningen, aftales det først med skolelederen
  • Forældre, som har kritik, henvender sig først til pågældende lærer, derefter evt. til skolelederen, derefter evt. til bestyrelsen
  • Elevernes kommunikation mundtlig og skriftlig (incl. mails, sms, brug af nettet) skal være på en sådan måde, som de selv gerne vil modtage kommunikation på
  • Lærerne laver dagsorden til forældremøder og udvælger en forælder til at føre referat
  • Skoleleder laver dagsorden til fælles forældremøde og souschef fører referat
  • Til samtaler udfylder alle klasse- og faglærere elevudtalelser på intranettet, så de er tilgængelige for de lærere, som holder samtalerne. Desuden har dansk- og matematiklærerne rettet og redegjort for testene, så forældrene kan få tilbagemelding til samtalen
  • Hver morgen skrives på tavlen på lærerværelset, hvor alle ansatte er forpligtet til at holde sig orienteret (skoleleder/souschef)
  • Hver morgen er der mundtlige orienteringer til morgensang fra ansatte og elever. Forældre er altid velkomne til at deltage i morgensangen
  • Forældre, lærere og skoleleder tager kontakt til hinanden efter behov via mail og telefon. I alvorligere sager indkaldes til møde
  • Mails besvares eller bekræftes senest efter 7 dage
  • FRI-personalet sørger så vidt muligt for daglig, mundtlig kontakt med forældrene

 Ekstern kommunikation:·                    Hjemmesiden (som skal indeholde: Værdigrundlag og pæd. udgangspunkt,   uddannelsestilbud incl. afgangsprøve, slut- og delmål, undervisningsplaner, evaluering og            opfølgning, karaktergivningen, elevernes fuldførelse (evt. link til ministeriets database),          eksternt tilsyn, væsentlige oplysninger om undervisningen). Desuden lægger vi skolens             politikker og aktuelt på hjemmesiden

  • Pressen (skolelederen tager eller uddelegerer kontakt til pressen ved større arrangementer, nye tiltag, …)
  • I krisesituationer udtaler kun bestyrelsesformand og skoleleder sig til pressen
  • Ved henvendelse fra pressen, indgås en kontrakt, hvor vi får lov til at se/høre det, som skal trykkes/sendes

Krav til både intern og ekstern kommunikation: Tonen skal være ordentlig og respektfuld. 

Handleplan vedrørende sociale klausuler

 Revideret februar 2011

Handleplan, som skal vise, at Bregninge Bjergsted Friskole bidrager og fremover agter at bidrage til at fremme det rummelige arbejdsmarked med henvisning til lov nr. 286 af 25.april 2001 og Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 1274 af 4. december 2006 om sociale klausuler som betingelse for modtagelse af tilskud.

På alle niveauer indenfor vores undervisning, SFO, administration og serviceområde er Bregninge Bjergsted Friskole villig til at fremme den sociale indsats. Det sker gennem personalepolitikken, fastholdelse af medarbejdere på arbejdspladsen, flexordninger, etc.

Skolen har pt. to flexansatte, en i undervisningen og en på serviceområdet. Desuden har skolen en i praktik i SFO, og en i løntilskud på serviceområdet. Vi har en løbende aftale med jobcentrene om at stå til rådighed for virksomhedspraktik og evt. andet.

Desuden er forældrene aktive som frivillige – og vi vægter, at alle grupper på skolen har et godt og givende samarbejde.

Sidst ændret af TS den 29-04-2014