Skolens faciliteter

Bygninger:
Vi holder til på en nedlagt kommuneskole fra 1954. Skolen er typisk for dens tids byggeri – en solid skole med masser af plads og luft både inde og ude.

Alle klasser har adgang til både undervisningsrum og grupperum, så vi fleksibelt kan indrette undervisningen efter de mange intelligenser, læringsstile og de enkelte børns behov. I november 2019 blev der bygget et nyt hus, som huser 0.-2.kl. samt fritidsordning.

Vi har et stort hjemkundskabslokale, et stort nyrenoveret lokale til håndværk & design, et musiklokale, gymnastiksal, IT-rum, bibliotek, specialundervisningslokale og lejer os på nuværende tidspunkt til et fysiklokale, men håber på lang sigt på at indrette os på vores egen skole.

Udearealer: Vi har en stor skolegård, store, grønne områder med både plads til atletik, boldspil, hulebyggeri, udeliv, bålhytte, cykelbane og en ny legeplads.


Elevernes skolemøbler:
Vi har indkøbt nye borde og stole til overbygningen samt til vores nye indskolingshus, og har overtaget ergonomiske møbler til mellemtrinnet.

 

Skolevejens trafiksikkerhed:
Busserne kører lige til døren, så eleverne ikke skal over vejen. Der er fartbegrænsning på 50 km ud for skolen, og tung trafik må ikke køre ad skolevejen, men ledes udenom.